Monday, February 23, 2015

PÅSKEWORKSHOP

Mühlbach & Clemmensen præsenterer: (Uhhh, det her har vi glædet os til!)


EN HELT NY WORKSHOP!


Vi har stukket æggehovederne ned i en stor kasse med glimmer, perler og papir – og da vi hev dem op igen, sagde vi til hinanden:

Vi skal da lave en påskeworkshop!

Vi elsker selv påsken. Fordi den varsler så mange skønne ting: Forår. Fridage. Frokoster. Og det forventes jo nærmest af een, at man æder sig en pukkel til i Summerbird-påskeæg!

Vi elsker også påskepynt. Af den fine, delikate og cool slags forstås! Skriggule akryl-kyllinger og klatmalede påskeæg – not so much.

Vi vil rigtig gerne vise jer påskepynt, som VI synes, den skal se ud.
Og vi vil selvfølgelig rigtig gerne lære jer at lave den.
3 forskellige slags for at være helt præcis.


Derfor har vi sammensat en lille fyraftens-mini-påskeworkshop til jer.

Vi lover, at det bliver hyggeligt. Vi lover, at der bliver påskeguf. Og vi lover, at I får sved på panden og lim på fingrene - eller omvendt - når vi går i gang! For programmet er tæt pakket!

Vi stiller alle materialer til rådighed. Du skal bare møde op!

Stedet er som sædvanlig de Mühlbach-Clemmensenske gemakker på Christianshavn, så der er begrænsede pladser. Først til mølle og hvem kom først: hønen eller (påske)ægget og alt det der.

Dato: Mandag d. 23. marts
Tid: 16.00-19.00
Sted: Dronningensgade 73B, 1. sal
Pris: 400,- (Alle materialer er inkluderet)

Early bird-pris til de hurtige:
Hvis du er et lyn og melder dig til inden 1. marts, er prisen 350,-

Du melder dig til ved at sende dit navn og adresse til: mail@muhlbachclemmensen.dk
Vi glæder os!


No comments:

Post a Comment